Piger fik chok i svømmehal

En midaldrende mand er anholdt og sigtet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 51-årig mand blev søndag anholdt og sigtet for at have blufærdighedskrænket nogle børn i Grenaa Svømmehal ved at have onaneret foran dem.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Kontaktede politiet 

En ansat i svømmehallen kontaktede politiet klokken 12.00, efter at fire piger i alderen 11-13 år havde forklaret, at den 51-årige badegæst havde siddet i et varmtvandsbassin og onaneret med sin penis fremme under vandet, mens han kiggede på dem.

Pigerne fortalte deres forældre om episoden, hvorefter personalet i svømmehallen fik besked og ringede efter politiet.

Kørte til hans bopæl

Manden var gået fra stedet, da politiet kom frem, men da nogle medarbejdere i svømmehallen kunne genkende manden, kørte patruljen til hans bopæl i Grenaa. 

Her blev han anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

En mand blev taget i at onanere foran børn i Grenaa Svømmehal.  (Modelfoto)
En mand blev taget i at onanere foran børn i Grenaa Svømmehal.  (Modelfoto)
Powered by Labrador CMS