Annonce
Person reddet ud af villa i brand
Brandvæsenet rykkede tirsdag morgen ud til en brand i Løgumkloster
En person er tirsdag morgen blevet reddet ud af et hus i Løgumkloster, efter der opstod brand i kælderen.
Brandvæsen, politi og redningsmandskab rykkede ud til branden, oplyser indsatsleder hos Brand og Redning Sønderjylland i Tønder, Torben Godballe til Ekstra Bladet.
- Vi har haft en brand, hvor vi fik at vide, at der var en person i bygningen, som så blev taget ud af brandfolkene, da de landede herude. Personen bliver overdraget til ambulancetjenesten, siger han.
Annonce
Der er er altså tale om en kælderbrand, og omkring klokken 7.40 er den under kontrol, skriver eb.dk.
Anmeldelsen kom klokken 6.35.