Person ramt af tog

Togene holder stille

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort Sidst opdateret

En person er blevet ramt af et tog syd for Sellerup Strand øst for Vejle.

Meldingen om påkørslen kom klokken 12.29.

Politi og redningsmandskab arbejder på stedet.

Påkørslen betyder, at togene holder stille mellem Fredericia og Vejle.

Det skriver DSB på X.

Hvorvidt der er tale om en ulykke eller en tragisk hændelse ved personpåkørslen er ukendt.

Politi og redn ingsmandskab arbejder på stedet, hvor en person er blevet ramt af et tog søndag eftermiddag.

Indsætter togbusser

På DSB's hjemmeside lyder det, at to togbusser kører fra Vejle klokken 13.15. De kører direkte til Fredericia, hvor de vil vende om og køre tilbage til Vejle.

På strækningen mellem Vejle og Fredericia stopper togene i Brejning og Børkop. Der arbejdes på at skaffe togbusser, der også kan standse der.

Regionaltog mellem Fredericia og Aarhus er indtil videre også aflyst.

Bliver man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB's rejsetidsgaranti i kraft. Det betyder, at man kan søge om kompensation for sin billet hos DSB

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS