Person fundet død

Politiet vil være på stedet flere timer endnu

Offentliggjort

En person er fundet død på en adresse i byen Hvidbjerg nord for Struer.

Det skriver tvmidtvest.dk.

De pårørende er underrettet.

Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

De har været flere timer på adressen, og indsatsen vil vare flere timer endnu.

Teknikere tilkaldt

Politiets dna-teknikere arbejder nu på stedet.

Politihunde har også været i brug for at søge efter spor.

Politiet har endnu ikke oplyst, hvorfor de opfatter dødsfaldet som mistænkeligt.

Powered by Labrador CMS