- Pas på tyven

- Arbejd sammen om at skræmme tyven væk

Offentliggjort

I næste uge er det påske og dermed sæson for familiebesøg og tomme huse landet over.

Og det er jo en lækkerbisken for enhver indbrudstyv med en mennesketom villa og masser af tid til at tømme den.

Derfor kommer Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse med en klar opfordring til at gøre mest muligt for at forebygge indbrud, så du ikke kommer hjem til et kedeligt syn efter et dejligt familiebesøg.

- Brug naboerne 

- Tag fat på naboerne allerede nu og få aftalt indbyrdes, hvem der passer på kvarteret og boligerne, mens andre er bortrejst i påsken. 

- Godt naboskab kan nemlig holde indbrudstyvene væk, siger vicepolitiinspektør Jacob Rindom, der er leder af forebyggelsesafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi .

Erfaringer fra udlandet viser, at op imod hvert fjerde indbrud bliver forhindret, fordi naboernes indsats gør, at tyven vælger området fra.

Download app

Samtidig anbefaler han at downloade "Nabohjælp-app’en" som et middel til hurtig informationsspredning på villavejen.

- Det er virkelig nemt at organisere nabohjælp via app’en. Der har du alle nyttige oplysninger, og på få sekunder kan du eksempelvis advare andre, hvis du spotter noget mistænkeligt, siger Jacob Rindom.

Powered by Labrador CMS