Annonce
Paris koger over igen
Nye uroligheder efter skuddrab
Der har igen lørdag, juleaftensdag, været uroligheder i den franske hovedstad, Paris.
Kampklædt politi har for anden dag i træk været i konfrontation med franskmænd med kurdisk baggrund.
Fredag skød og dræbte en 69-årig mand tre personer ved det Kurdiske Kulturcenter i Paris og en nærliggende café.
Annonce
Drabene skete netop, som kurderne skulle til at mindes tiårsdagen for drabene på tre kurdiske aktivister.
Tåregas
Ligesom fredag kom det lørdag til voldsomme konfrontationer mellem politiet og demonstranter.
Annonce
Demonstranterne kastede med sten mod betjentene, der svarede igen med tåregas.
Fredag kom mindst fem betjente til skade under urolighederne.
Det er endnu uvist, hvor mange tilskadekomne der er efter lørdagens sammenstød.