Annonce
Pædagogmedhjælper voldtager teenagere
Bag tremmer for dobbelt voldtægt
En 32-årig mand er i dag ved retten i Viborg blevet idømt 1,5 års ubetinget fængsel for voldtægt af to kvinder, der var anbragt på det opholdssted, hvor han var ansat.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Overgrebene skete i marts i år.
Annonce
Han var sammen med pigerne, der var 18 og 19 år, i sin egenskab af ansat pædagogmedhjælper.
For fuld til at gøre modstand
Han blev kendt skyldig i to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Annonce
I det ene tilfælde var kvinden så beruset, at hun ikke var i stand til at gøre modstand.
Den 32-årige fik 1,5 års ubetinget fængsel.
Han skal samtidig betale erstatning til begge kvinder og blev frakendt retten at arbejde med børn og unge under 18 år i 5 år.