Overrasker med tv om familiefejde
DR går tæt på kongefamiliens store krise
Normalt handler 'Året i Kongehuset' mest om fejringer, festlige begivenheder og glædelige øjeblikke, men i dette års program er der altså andre boller på suppen.
I programmet 'Året i Kongehuset 2022: Pligten før familien' går DR nemlig tæt på kongefamiliens strid og splid.
"Det skulle have været et år fyldt med store fejringer. Men festerne er blevet overskygget af familiefejde, splid og kriser, fordi dronningen varsler store forandringer i den kongelige familie," lyder programomtalen.
Her sendes programmet
I programmet kan man altså forvente, at der sættes fokus på dronning Margrethes udmelding om, at prins Joachims børn fra den 1. januar 2023 ikke længere kan kalde sig prinser og prinsesse, og de kraftige reaktioner, som den affødte.
DR blænder op for 'Året i Kongehuset 2022: Pligten før familien' den 11. december.