Overfaldet og røvet på vej hjem fra byen
Blev slået i ansigtet
En mand blev natten til fredag røvet af tre mænd.
Nu håber politiet, at offentligheden kan hjælpe med at identicere dem.
Natten til fredag klokken 03.27 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 23-årig mand, der oplyste, at han var blevet udsat for røveri, da han cyklede hjem fra en bytur i Aarhus.
Den 23-årige mand har forklarede til politiet, at han cyklede på Viborgvej i retning mod krydset Frydenlunds Allé, da tre mænd pludselig gik ud foran ham og omringede ham.
Slog i ansigtet
Ifølge den 23-årige sagde den ene af mændene ”giv mig alt”, hvorefter den 23-årige mand rakte sin telefon frem.
Manden hev telefonen ud af hånden på den 23-årige, hvorefter han slog ham i ansigtet.
De tre mænd forsvandt herefter fra stedet.
Signalement:
Gerningsmanden beskrives som: Ikke etnisk dansk af udseende, 15-20 år gammel og cirka 175 centimeter høj. Han er mørk i huden og talte arabisk. Han var iført en grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet
De to andre personer, der også befandt sig på stedet, kunne den 23-årige mand ikke beskrive nærmere.
Henvendelser i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.