Overfaldet af røvere i soveværelset
To brutale gerningsmænd slap afsted med et beskedent udbytte under et voldsomt røveri
Det må have været en noget chokerende oplevelse for en 56-årig mand, som tidligt søndag morgen vågnede ved at to maskerede mænd stod i hans soveværelse på en adresse i Ikast.
Det skriver Herning Folkeblad.
Ikke nok med at mændene var brudt ind i hans hjem, de var derudover heller ikke sky for at bruge trusler og magt til at holde husets beboer i skak.
Holdt fast i sengen
Da han vågnede, fik han at vide, at han "skulle holde sin kæft" og blive liggende, mens den ene gerningsmand holdt ham fast i sengen.
Det lykkedes det de to gerningsmænd at stikke af med den 56-åriges dankort og nogle cigaretter.
- Truslerne og det faktum, at manden blev holdt fast i sin seng, gør, at sagen er et røveri, og vi efterforsker lige nu, hvem de to maskerede mænd kan være. Desværre har vi ikke noget godt signalement, siger Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning til mediet.
Spærrede kortet
Ifølge den husets beboer var de to mænd mørke i huden.
Efter hændelsen blev politiet kontaktet, og den 56-åriges dankort blev spærret med det samme.