Oplader kan være skyld i brand

Hel opgang måtte natten til mandag evakueres

Det var i en lejlighed på Bøgehegnet i Greve, der natten til mandag udbrød brand.
Det var i en lejlighed på Bøgehegnet i Greve, der natten til mandag udbrød brand.
Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til mandag udbrød der brand i en lejlighed på Bøgehegnet i Greve.

Branden var så voldsom, at hele opgangen - der i alt huser fire lejligheder - måtte evakueres.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi mandag morgen til Newsbreak.dk.

- Vi får meldingen klokken 00.16 natten til mandag. Der er røg i en lejlighed. Lejlighedens beboere var kommet ud og beboerne i resten af opgangen, der i alt har fire lejligheder, blev evakueret, siger vagtchefen.

Måske en oplader

Årsagen til branden er endnu ikke helt fastlagt, men vagtchefen fortæller, at mistanken retter sig mod en iPad-oplader.

- Det er i hvert fald dér arnestedet til branden er. om det var en original eller en uoriginal oplader, ved jeg ikke. Men nu skal vi have undersøgt det nærmere, siger vagtchefen.

Da branden var slukket kunne beboerne i de omkringliggende lejligheder vende tilbage til deres boliger. Kun lejligheden, hvor branden var opstået, var så hårdt medtaget, at den ikke var beboelig lige med det samme.

Powered by Labrador CMS