Omspændt af flammer
Flere bygninger drattet sammen efter voldsom brand på gård
Flere bygninger er drattet sammen på en gård i Auning på Djursland.
Det er en voldsom brand, der har fået de mange bygninger til nærmest at smelte.
Det rapporterer TV 2 Østjylland.
Traktor i brand
Brand og redning blev alarmeret klokken 13.52 mandag.
Det var en forbipasserende, der så røg stige op fra ejendommen.
Ejendommen ligger i et lille skovområde, og da anmelderen gik tættere på kunne han se en traktor brænde.

Kort efter spredte branden sig til flere bygninger.
Flere tankvogne
Brandvæsenet koncentrerer sig nu om at begrænse branden.
- Vi er derude med flere tankvogne og sprøjter. Det handler det om at forhindre ilden i at sprede sig yderligere. Vi kommer til at være her i nogle timer endnu, siger Johnny Damgård fra Beredskab & Sikkerhed til TV2 Østjylland.
Ingen mennesker eller dyr meldes kommet noget til ved branden.
LÆS MERE:
-
I nat: Villa totalt udbrændt
Brandårsagen er endnu ukendt
-
Køretøj i brand på motorvej
Advarer på motorvej
-
Helt spærret: Står i flammer på motorvej
Det brænder kraftigt på stedet
-
-Luk døre og vinduer
Brand udvikler kraftig røg
-
Brand: -Luk døre og vinduer
Branden udvikler kraftig røg fredag eftermiddag