Omringet af røvere foran Tivoli

Politiet efterlyser nu vidner

En ung mand blev natten til fredag udsat for røveriforsøg foran Tivoli Friheden.
En ung mand blev natten til fredag udsat for røveriforsøg foran Tivoli Friheden.
Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til fredag klokken 01.50 blev en 22-årig mand udsat for et røveriforsøg, da han netop var steget ud af en taxa foran Tivoli Friheden på Skovbrynet i Aarhus. 

Den 22-årige mand har forklaret til politiet, at han skulle til at gå over fodgængerfeltet, da han blev omringet af fire-fem mænd, der krævede at få hans kontanter. 

Den toneangivende i gruppen stod med en skarp genstand, og truede med at stikke ham ned, hvis han ikke gav dem sine penge.

Ingen kontanter

Den 22-årige havde svaret, at han ikke havde nogen kontanter, hvorefter mændene sagde, at han i stedet skulle overføre nogle penge til dem på MobilePay. 

Men da den 22-årige mindede dem om, at han jo i så fald ville have deres telefonnummer, som han kunne videregive til politiet, opgav de deres ærinde, og den 22-årige forlod stedet og gik mod sin bopæl.

Den 22-årige mand beskriver den toneangivende i gruppen som:

Mellemøstlig af udseende

20-25 år

175-180 cm høj

Spinkel af kropsbygning

Mørk i huden

Talte dansk med accent

Var iført en grå hættetrøje og kasket

Medbragte en skarp genstand – muligvis en kniv

"Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden", skriver politiet, der kan kontaktes på telefonnummer 114. . 

Powered by Labrador CMS