Offentliggør identitet på formodet gerningsmand

Nordjyllands Politi har valgt at offentliggøre identiteten på en formodet gerningsmand, som menes at have stået bag et knivstikkeri i Hobro fredag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 40-årige mand Ali Mohammad Ali med syrisk afstamning efterlyses nu offentligt med navn og billede af politiet. 

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor de beder offentligheden om hjælp i sagen, hvis man har set den formodede gerningsmand. 

- Vores efterforsknings apparat er i fuld gang, og vi søger aktuelt flere steder efter den formodede gerningsmand. Samtidig er vi i gang med at kortlægge forløbet før, under og efter knivstikkeriet, hvilket sker ved en række afhøringer, tekniske undersøgelser mv. Vi sætter stor pris på alle oplysninger fra offentligheden i denne sag, udtaler vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Politiet hører gerne fra dig

I samme ombæring opfordrer politiet endnu engang til, at den mistænkte melder sig selv. 

Politiet vil dog også gerne høre fra eventuelle vidner, som har set Ali Mohammad Ali, mens han har været på fri fod. 

Knivstikkeriet fandt sted fredag 3. juni klokken 21.54 på Randersvej i Hobro. En 37-årig mand, der var offer for knivstikkeriet, er nu i kritisk tilstand. 

Politiet kan kontaktes på 1-1-4, hvis man har set Ali Mohammad Ali eller har relevante oplysninger i sagen. Man skal dog tage kontakt til manden, lyder opfordringen desuden.

Har du set Ali Mohammad Ali? Så kontakt politiet.
Har du set Ali Mohammad Ali? Så kontakt politiet.
Powered by Labrador CMS