Nyt om siloulykken

Politiet vil arbejde videre i løbet af aftenen og natten

Offentliggjort Sidst opdateret

De seks mænd, der kom til skade i forbindelse med ulykken på en silo i Flemløse var alle i alderen 19 til 49 år. 

Her styrtede taget på en silo sammen, mens 10 personer arbejdede på stedet. 

Nu er deres pårørende underrettet om deres tilstand, skriver Fyns Politi.

En person mangler

Tidligere ville politikredsen intet sige om dem, da den stadig foretog underretning er af pårørende. 

Det står også klart, at de to, der døde ved ulykken er rumænske statsborgere på 20 og 25 år. 

Fortsat er en person ikke fundet. 

Vanskeligt arbejde

Arbejdet med at finde personen vil dog formentlig fortsætte både i aften og i nat, lyder et fra politiet. 

- Da der er tale om arbejde i et vanskeligt tilgængeligt område - herunder også sikkerhedsmæssigt vanskeligt - skrider arbejdet langsomt frem. Det besværliggøres yderligere af, at der er tale om 750 ton størknet beton, skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen. 

Udenlandske statsborgere

Blandt de tilskadekomne var to rumænske statsborgere, tre polske statsborgere og en belgisk statsborger.

Området omkring ulykken er fortsat spærret, mens politiet arbejder. 

Af meldingen fremgår det ikke, hvilken tilstand de tilskadekomne er i.

En af de personer, der arbejdede på taget slap uskadt fra ulykken. 

Det er ved Flemløse Biogasanlæg, at der tirsdag skete en alvorlig ulykke.
Powered by Labrador CMS