Nyt om mystisk dødsulykke

Det var formentlig et ildebefindende, der førte til, at en ung mand kørte galt i sin varebil

En 29-årig mand kørte forulykkede i sin varebil og mistede livet.
En 29-årig mand kørte forulykkede i sin varebil og mistede livet.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 29-årig mand har mistet livet i en voldsom bilulykke, da han forulykkede i sin varebil, da han forulykkede i sin varebil på Aunsbjergvej nord for Kjellerup i Midtjylland tidligt mandag morgen. 

Indtil nu har det forlydt, at manden kørte galt af uvisse årsager, men politiet oplyser nu, at de har en teori.

- Manden fik formentlig et ildebefindende, som medførte, at han kørte af vejbanen, fortæller Henrik Thomassen, som er politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

- Der var ligsyn torsdag. Og på baggrund af ligsynet og spor på ulykkesstedet er det vores teori. Af hensyn til de pårørende kan jeg ikke oplyse yderligere, fortsætter politikommissæren.

Bragede ind i træer

Det kan altså meget vel være et ildebefindende, som førte til, at den 29-årige kørte over i den modsatte side af vejen og angiveligt ramte nogle træer.

Varebilen kørte med normal hastighed - cirka 80 til 90 kilometer i timen.

Det var vidner bag bilen, som ringede 112.

Den 29-årige mand kørte over i den modsatte side af vejen og påkørte angiveligt nogle træer.
Den 29-årige mand kørte over i den modsatte side af vejen og påkørte angiveligt nogle træer.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Powered by Labrador CMS