Nyt om dødfunden kvinde

En mand fremstilles tirsdag morgen i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, efter at en kvinde blev fundet død

Offentliggjort

En 49-årig mand er sigtet for grov vold med døden til følge, efter at en kvinde blev fundet død mandag i en lejlighed i Esbjerg.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg tirsdag klokken 07.45.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Der er tale om den samme mand, som politiet anholdt mandag.

Mandag var betjente og teknikere til stede i mange timer ved en lejlighed på Skrænten i Esbjerg, hvor den første melding lød, at der var tale om et mistænkeligt dødsfald.

Powered by Labrador CMS