Annonce
Nyt om død mand
Politiet har endnu ikke fået fat i de pårørende
Det dødsfald, som Københavns Vestegns Politi fredag efterforsker, drejer sig om en mand i 30'erne.
Det har politikredsen kort efter klokken 13.30 meldt ud på Twitter.
Årsagen til, at man ikke fortæller yderligere er, at man endnu ikke har været i kontakt med hans pårørende i hjemlandet Polen.
Annonce
Derfor er det småt med oplysninger i sagen, hvor politiet dog har fortalt, at man har anholdt fem personer.
De undersøges i forbindelse med dødsfaldet
Fundet fredag morgen
Annonce
Den døde mand blev fundet på en adresse på Holsbjergvej i Albertslund.
Politiet har været til stede på adressen siden fredag morgen ved 6-tiden.
Umiddelbart har politiet ikke oplyst, om der er mistanke om drab.