Nyt i mystisk sag om skud

Nordjyllands Politi melder ud efter intensiv efterforskning

Offentliggjort Sidst opdateret

En større politistyrke fra Nordjyllands Politi rykkede klokken 13.30 ud til Aalborg-bydelen Vejgaard.

To parkeringspladser blev afspærret, efter at en person anmeldte, at der angiveligt var blevet affyret skud i området.

I første omgang fandt politiet ingen tilskadekomne, men indledte en grundig efterforskning.

Vidner der måtte have hørt skud eller høje knald omkring klokken 12.20-12.30 blev opfordret til at melde sig.

Lukker sagen

Sent lørdag eftermiddag skriver Nordjyllands Politi på Twitter, at man lukker efterforskningen ned, og at man er færdige med undersøgelserne af anmeldelsen.

- Vi har ikke fundet tegn på, at der har været afgivet skud, og har ikke modtaget yderligere anmeldelser om lignende fra stedet, skriver vagtchefen.

Der blev ikke fundet tegn på, at der var blevet skudt i Vejgaard i Aalborg. (Arkivfoto)
Der blev ikke fundet tegn på, at der var blevet skudt i Vejgaard i Aalborg. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS