Nye regler for kørekort på vej
Nu skal bilister - og særligt nye bilister, forholde sig til nye regler
Flere nye kørekortregler er på vej inden længe fra EU, og de kommer særligt til at ramme nye bilister på vejen.
Reglerne betyder blandt andet, at der vil være en toårig periode for nye bilister, hvor der er er nultolerance på at køre med alkohol eller narko i blodet.
Derudover skal der være skrappere regler for, hvis nye bilister glemme selen eller børn ikke er korrekt fastspændt.
App i EU
Der er dog også nyt til danske bilister, som ønsker at bruge kørekort-appen i udlandet. Det vil nemlig blive en mulighed at bruge den i fremtiden i alle EU-lande.
Det betyder, at Danmark har fem et halvt år til at implementere de nye regler om appen.
Nyt om stort kørekort
For at imødegå manglen på professionelle chauffører vil EU sænke aldersgrænsen for at erhverve kørekort til lastbil og bus. Fremover vil det være muligt at få lastbilkørekort fra 18 år mod tidligere 21 år, mens minimumsalderen for buskørekort sænkes fra 24 til 21 år. Det kræver dog, at ansøgeren har et certifikat for faglig kompetence.
Derudover får EU-landene mulighed for at lade 17-årige køre lastbil eller varevogn inden for deres eget land, så længe de ledsages af en erfaren chauffør. Dette system med ledsaget kørsel vil også blive mere udbredt på tværs af EU for bilister generelt.