Ny voldslov har problemer

I godt to et halvt år har politifolk og anklagere arbejdet med straffesager om psykisk vold.

Men der er stor forskel mellem Øst- og Vestdanmark, når det kommer til at rejse tiltale - og også mellem de enkelte politikredse.

I Jylland og på Fyn er der afsagt dom i ni sager ved byretterne. Når man ser på Østdanmark, har 29 sager været til bedømmelse i en byret.

Det fremgår af en optælling, som vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich fra Statsadvokaten i København har lavet.

Mere krævende

Den gælder perioden fra april 2019, da den nye bestemmelse i straffeloven trådte i kraft, og frem til 17. august i år. Siden da har billedet næppe ændret sig væsentligt, oplyser hun.

En væsentlig forklaring på den uensartede udvikling er, at enkelte politikredse på Sjælland har rejst flere sager end andre. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lagt sig i spidsen.

Sager om psykisk vold er mere krævende at undersøge end sager om fysisk vold.

- Der er nødt til at være en omfattende efterforskning, har en anklager, advokaturchef Jeanette W. Andersen, sagt i en rapport, som krisecentret Danner udgav i foråret.

- Jeg kan godt bruge 50 timer på en sag om psykisk vold, siger politiassistent Per Suhr Olsen i samme rapport.

Stor forskel på straf

Typisk skal der hentes beviser på virkningen af den psykiske vold ved afhøringer af familie, venner og arbejdskammerater. De kan berette om ændringer i offerets adfærd.

Paragraffen straffer den, der gennem længere tid forsøger at nedbryde og styre en nærtstående person. Det skal ske gennem "groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd."

En sag fra Retten i Glostrup førte til fængsel i 60 dage, men afgørelsen er anket til Østre Landsret, oplyser vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich.

Straffen var helt anderledes i en sag fra Nykøbing Falster. Her fik en gerningsmand seks måneders ubetinget fængsel for psykisk vold.

Han bestemte i detaljer, hvordan partneren skulle opføre sig, hvad hun skulle sige og gøre, hvem hun skulle omgås og nedgjorde kontinuerligt hendes evner som mor. 

Også denne sag skal vurderes af landsretten.

Vil udvikle sig

I et flertal af de i alt 38 sager, der har været for byretten, er der sket frifindelse. 

Desuden har anklagemyndigheden opgivet at føre et stort antal sager for retten.

Sagerne kræver særlige kompetencer både hos efterforskere og anklagere, konstaterer Gyrithe Ulrich, der deltager i arbejdet med at føre tilsyn med politikredsene.

Fremover vil der udvikle sig en større ensartethed, vurderer hun. 

Forventningen skyldes det seneste politiforlig. Her står, at sager om vold i nære relationer skal styrkes blandt andet gennem såkaldt specialiserede teams.