Ny Facebook-svindel rammer Danmark

En ny type svindel er blevet spottet i på Facebook i Danmark

Offentliggjort

Det kan være fristende at købe smykker, tasker, sko eller lignende fra ophørs udsalg - men der kan være tale om svindel.

I annoncer på Facebook hævder, falske butikker i København, at de lukker på grund af økonomiske udfordringer og derfor holder ophørsudsalg med stærke tilbud. 

Men historien er falsk, og de gode tilbud er ikke ægte, skriver Tjektdet.dk.

Flere annoncer

Flere lignende annoncer er dukket op på sociale medier, hvor webshops med sentimentale historier lokker kunder til at købe billige varer af dårlig kvalitet fra kinesiske webshops til overpris. 

- Med smerte i hjertet lukker vi dørene. I årevis har vi drevet denne butik med kærlighed og passion, men tiderne har ændret sig. Store kæder og en skiftende økonomi gør det umuligt at fortsætte, lyder det blandt andet i et af opslagene.

Undersøg hjemmesiden

Forbrugere rådes til at være opmærksomme på e-mærket, der sikrer, at en butik er certificeret-

Man kan blandt andet undersøge, om hjemmesiden har e-mærket, et CVR-nummer eller undersøge, hvad andre skriver om dem på TrustPilot.

Foruden den sentimentale historie fremstår annoncerne også med AI-genererede billeder, som ved første øjekast fremstår ægte.

Powered by Labrador CMS