Ny anholdelse i drabssag

Tredje person anholdt efter fundet af en død mand på Vesterbro i København

Offentliggjort Sidst opdateret

En tredje mand er nu anholdt i sagen om fundet af en død mand på Vesterbro i København.

En 48-årig mand blev natten til tirsdag fundet dræbt på  Cirkeline Plads på Vesterbro.

Den nye anholdte er en 30-årig mand, som sigtes for drabet. 

Han blev anholdt i formiddags på en adresse i Greve og vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, skriver Københavns Politi i et tweet.

Stik i halsen

To mænd er allerede anholdt og ligeledes sigtet for drab.

Det drejer sig om mænd på 36 og 40 år, der begge kender offeret.

Den tredje mands relation til offeret er endnu ukendt.

Manden blev dræbt af stik i halsen mellem klokken 02.15 og 02.55 natten til tirsdag.

En 30-årig mand er nu anholdt i drabssagen fra Cirkeline Plads på Vesterbro i København.
En 30-årig mand er nu anholdt i drabssagen fra Cirkeline Plads på Vesterbro i København.
Powered by Labrador CMS