Numsehuls-blotter på spil i midtby

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde personen

En mand kunne ikke holde bukserne oppe på en parkeringsplads i Viborg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan nogle gange være svært at holde sit skind nede i bukserne. 

Det var i hvert fald tilfældet i Viborg fredag formiddag klokken 10.50, da en mand blev opdaget på en parkeringsplads i Gravene med bukserne nede. 

Manden viste sin bare bagdel til tilfældigt passerende mennesker - og ikke nok med det, så var han også god til at sprede ballerne. Det skriver Viborg Folkeblad.

Newsbreak.dk har været i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi, som bekræfter, at der har fundet en hændelse sted i Viborg fredag formiddag. 

De bekræfter derfor, at der ikke skulle være tale om et forsøg på en dårlig aprilsnar.

Efterlyser vidner

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser  i stedet ifølge den lokale avis vidner, der eventuelt har set manden stå med bukserne nede og vise sin numse til andre mennesker. 

- Vi vil rigtig gerne i kontakt med vidner, så vi forhåbentlig kan få en snak med ham og sigte ham for det her, siger politikommissær Ralf Høgedal til avisen. 

Politiet kan kontaktes på 114, hvis man har set manden(s) eller har relevante oplysninger i sagen.

Powered by Labrador CMS