Nu sætter de lighunde ind

Nu skal hunde lede efter en 55-årig, som har været forsvundet siden tirsdag i sidste uge

Det er hunde som denne, der vil blive brugt i eftersøgning af den forsvundne 55-årige. På billedet foregår eftersøgningen i Brabrandsøen ved Aarhus.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 55-årig mand er forsvundet på ottende døgn, og nu sætter Syd- og Sønderjyllands Politi lighunde i Haderslev havn for at lede efter den forsvundne mand. 

I løbet af store dele af eftersøgningen har politiet koncentreret sig om området ved havnen.

Og det bliver ikke ændret, lyder det fra politiet.

- Nej, vi har søgt i havnen med kamera og dykkere, og nu prøver man med vandsøgshunde, siger kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Helle Lundberg til Newsbreak.dk. 

Stor eftersøgning

Tirsdag i sidste uge forsvandt den 55-årige og blev sidst set på sin bopæl klokken 12.  

Politiet har i løbet af eftersøgning haft både hunde og droner sat ind i håbet om at finde den forsvundne mand. 

Det er denne mand, der ledes efter
Det er denne mand, der ledes efter

Et anonymt tip sendte også politiet mod Haderslev Dam i håbet om, at den 55-årige var at finde her. 

Powered by Labrador CMS