Nu sætter de hjemmeværnet ind
Bygningskollaps truer stadig
Hjemmeværnet er blevet udkommanderet i Kolding onsdag aften.
De skal holde vagt ved bygninger, der truer med at kollapse.
Bygningerne er afspærret, og hjemmeværnsfolk skal sørge for at opretholde afspærringen, så nysgerrige sjæle ikke bringer sig selv i fare.
Pludselig blev vejen lukket
Jens Holms Vej i Kolding blev pludselig akut afspærret onsdag eftermiddag.
Det skyldes, at flere pakhuse er ved at kollapse.
Pakhusene ligger på Dokvej i Kolding, men truer med at kollapse ud på Jens Holms Vej.
Våde træpiller
Pakhusene er oplagringssted for træpiller.
De er blevet gennemvædede af vand ved sidste uges stormflod.
Derfor udvider de sig, bliver ustabile og kan kollapse.
Stadig spærret
Der blev spærret onsdag eftermiddag klokken 14.30.
Men onsdag aften er der stadig spærret.
Det er ikke lykkedes at afstive de mange træpiller.
Men der arbejdes fortsat på løsninger, så det truende kollaps afværges.
Der er ingen tidshorisont for, hvornår afspærringen ophæves.