Nu er han også død

Fredag blev to betjente skudt. Nu er begge døde

Endnu en betjent er død efter et skyderi fredag
Endnu en betjent er død efter et skyderi fredag
Offentliggjort Sidst opdateret

Endnu en politibetjent har mistet livet i New York, efter han sammen med to partnere fredag rykkede ud til en voldsepisode i den amerikanske storby.

Det skriver New Yorks politikommissær, Keechant Sewell, tirsdag i et tweet.

Det er den 27-årige betjent Wilbert Mora, der tirsdag er død som følge af sine kvæstelser i skyderiet i bydelen Harlem. Fredag døde hans partner, den 22-årige Jason Rivera, ligeledes som følge af skudepisoden.

- Det er med stor sorg, at jeg må meddele betjent Wilbert Moras død.

- Wilbert er en tredobbelt helt. For at vælge at tjene som betjent, for at ofre sit liv for at redde andre og for at give sit liv videre som organdonor. Vores hoveder er bøjede, og vores hjerter er tunge, skriver politikommissæren.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 17 lokal tid fra en mor, der havde brug for hjælp til sin søn. Anmeldelsen lød på vold i hjemmet.

Tre betjente rykkede efterfølgende ud til lejligheden i Harlem.

Da de to betjente gik ind i et værelse i stuelejligheden for at tale med sønnen, blev de mødt af skud, siger politikilden.

Ifølge New York Post mødte tre betjente op ved lejligheden.

Her sagde moderen, at der ikke var våben i lejligheden.

Efter at have talt med moderen, gik to betjente længere ind i lejligheden, hvor den mistænkte pludselig åbnede en dør, skød - og ramte begge.

Politiets alarmsystem opfangede, at noget var galt, og at en af betjentene havde råbt på hjælp, og der blev sendt flere politifolk og ambulancer til adressen.

Mandag kom det frem, at den formodede drabsmand - Lashawn McNeil - der blev ramt af skud affyret af en betjent og indlagt i kritisk tilstand - er død af sine sår.

Flere betjente skudt

Drabene på de to politibetjente er første gang siden februar 2019, at betjente bliver dræbt af skud i New York. 

Det var samtidig tredje gang på mindre end en uge, at betjente blev ramt af skud i storbyen.

Tirsdag i sidste uge blev en betjent såret af skud i benet under en episode med en teenager, der skød sig selv. 

Torsdag blev en narkobetjent skudt i benet på Staten Island. Begge overlevede deres skader.

En betjent fra politistyrken i New York City tænder et lys for den 22-årige kollega, der fredag blev dræbt af skud i en lejlighed i bydelen Harlem. Mandag er den mand, som politiet har identificeret som drabspersonen, død.
En betjent fra politistyrken i New York City tænder et lys for den 22-årige kollega, der fredag blev dræbt af skud i en lejlighed i bydelen Harlem. Mandag er den mand, som politiet har identificeret som drabspersonen, død.
Fredag i New York
Fredag i New York
Jason Rivera blev dræbt
Jason Rivera blev dræbt
To betjente blev fredag aften lokal tid skudt, da de rykkede ud til en anmeldelse om vold i hjemmet i Harlem-kvarteret i New York.
To betjente blev fredag aften lokal tid skudt, da de rykkede ud til en anmeldelse om vold i hjemmet i Harlem-kvarteret i New York.

Powered by Labrador CMS