Nu er der nyt om eftersøgning i å

Person set hoppe eller falde i vandet

Offentliggjort

Østjyllands Politi har lørdag indstillet den aktive søgning efter en person i vandet i Aarhus Å.

Det siger vagtchef Bo Christensen lørdag eftermiddag til Nyheder.dk.

Østjyllands Politi fik natten til lørdag klokken 02.47 flere anmeldelser om, at en person enten var faldet eller hoppet i vandet fra Skt. Clemens Bro.

Og vedkommende var ikke set oppe af vandet igen.

Dykkere i vandet

Brandvæsenet havde derfor dykkere i vandet natten til lørdag for at lede efter personen i vandet, men uden at finde nogen.

Der blev også brugt droner med termisk kamera i eftersøgningen.

Østjyllands Politi har indstillet den aktive søgning efter en person i vandet i Aarhus Å.

Indstiller eftersøgningen

- Vi har ledt videre lørdag, siger Bo Christensen.

Det har blandt andet ført til, at cykler er bjærget fra bunden af åen, men der er ikke fundet nogen mennesker i vandet.

- Vi er der nu, hvor vi drosler helt ned og skal have en henvendelse fra nogen, der savner en person, som kan være faldet i vandet eller et konkret brugbart vidneudsagn, for at vi genoptager søgningen, siger Bo Christensen.

Powered by Labrador CMS