Nu er der nyt om dødfunden person

Skal obduceres onsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt og Vestjyllands Politi melder tirsdag aften ud i sagen fra Hvidbjerg på Thyholm nord for Struer.

Her har man det meste af dagen arbejdet på en adresse i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald.

- Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag klokken 08.55 modtaget anmeldelse om, at en 49- årig kvinde er afgået ved døden på en adresse i Hvidbjerg på Thyholm, indleder vagtchefen på X.

- Der er nogle omstændigheder omkring dødsfaldet, som gør, at politiet anser dødsfaldet som værende mistænkeligt.

Anholdt

Der er i løbet af dagen blevet foretaget de nødvendige undersøgelser.

Liget af den 49-årige kvinde bliver obduceret i morgen. 

Det har vrimlet med betjente i Hvidbjerg på Thyholm tirsdag.

- En person med relation til afdøde har været anholdt i sagen, men er nu løsladt, skriver vagtchefen.

Midt- og Vestjyllands Politi vil tidligst komme en ny udmelding, når der foreligger svar på obduktionen.

Powered by Labrador CMS