Nu er der nyt i Tøfting-sagen

Punktum i sag fra Vejle

Offentliggjort

Der er fredag sat punktum i den sag, hvor den tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspertkommentator, Stig Tøfting, var tiltalt for vold mod en mand ved en Thomas Helmig-koncert i Vejle.

Den 2. maj blev Stig Tøfting frifundet i byretten.

Og fredag skiver Ekstra Bladet, at anklagemyndigheden har besluttet sig for, hvorvidt den vil anke frifindelsen fra Retten i Kolding.

Offer aldrig fundet

Anklager Søs Bløcher siger til Ekstra Bladet, at man har valgt ikke at anke rettens afgørelse, men ønsker ikke at uddybe hvorfor.

Sagen var speciel derved, at manden, det angiveligt gik ud over, ikke selv har anmeldt episoden til politiet.

Det er heller ikke lykkedes for politiet/anklagemyndigheden at identificere manden.

Stig Tøfting blev pure frikendt af Retten i Kolding den 2. maj, og frifindelsen står ved magt..

Så den  angiveligt forurettede part mødte ikke op i retten, da dagen blev afgjort.

Ydermere var et centralt bevis i form af en overvågningsvideo forsvundet i politiets varetægt og kunne ikke fremlægges i Retten i Kolding den 2. maj.

Powered by Labrador CMS