Nu er der nyt: 15-årig banket med baseballbat

27-årig er blevet varetægtsfængslet i 13 dage

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 27-årige mand fra Korsør, der onsdag formiddag blev anholdt af politiet på sin bopæl, og sigtet for kvalificeret vold mod en 15-årig dreng tirsdag eftermiddag - blandt andet med et baseballbat - er nu blevet varetægtsfængslet i 13 dage.

Det skriver TV2 Øst.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi døgnrapport fra gerningstidspunktet kom den 27-årige hen imod den 15-årige.

Han gav ham flere knytnæveslag i ansigtet og et slag i ryggen med et baseballbat - tilsyneladende på baggrund af en tidligere uoverensstemmelse.

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo.

Næstved er hovedstationen i politikredsen.

Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er cirka 770. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt.

Powered by Labrador CMS