Nick Cave mister endnu en søn
Det er anden gang på syv år, hvor stjernen må sige farvel til et af sine børn
Nick Caves søn Jethro Lazenby er død - to dage efter sin løsladelse fra fængslet.
Det er anden gang, sangeren mister en søn.
Det skriver Daily Mail.
Jethro, der boede i Melbourne, har lidt af personlige problemer. Han var fængslet for et overfald på sin mor.
"Det er med stor sorg, jeg kan bekræfte, at min søn Jethro er død", oplyser Nick Cave i en udtalelse.
I 2015 døde Caves søn Arthur, da han faldt ned fra en klippe efter at have indtaget LSD.
Han blev 15 år gammel.
Jethro Lazenby, der blev 30 år gammel, har haft flere roller som skuespiller. Derudover har han arbejdet som model.
Der er intet offentliggjort om dødsårsagen.
Nick Cave har to andre sønner. De er i dag 30 og 21 år gamle.
Nick Cave er på programmet ved dette års Northside-festival i Aarhus.