Ni-årig antastet på vej fra skole
Mistænkelig mand ville have barn med sig hjem
En kun ni-årig dreng blev mandag eftermiddag i Nordjylland forsøgt lokket med af en fremmed mand.
Den uhyggelige hændelse fandt sted i Hjallerup nordøst for Aalborg.
Det skriver TV 2 Nord.
På vej hjem fra skole
Drengen var på vej hjem fra skole, da manden tiltalte ham, da drengen stod ved et fodgængerfelt på Algade ved Præstevænget og ventede på at krydse vejen.
- Din mor og far har aftalt, at du skal gå med mig hjem, sagde den fremmede mand til drengen.
Drengen gik dog ikke med den fremmede mand.
Den ni-årige fortæller, at manden var iført en sort jakke, mørke bukser, brune sko og mørke vanter. Han var maskeret med en halsedisse, så kun hans øjne var synlige.
Drengens mor har i et opslag på Facebook advaret mod manden.
Nordjyllands Politi bekræfter at have fået en anmeldelse og sendte en patruljevogn ud til drengens forældre.
Tirsdag kører Nordjyllands Politi tryghedsskabende når børne skal til og fra skole.
Hvis du har oplysninger om den mistænkte børnelokker, så ring venligst til Nordjyllands Politi på telefon 114.