Narkopåvirket buschauffør anholdt på stedet

Chauffør kørte i narkopåvirket tilstand rundt med gæster ombord i en partybus - lige indtil politiet standsede ham........

(Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En chauffør på en partybus blev fredag aften anholdt på stedet, da betjente fra Københavns Politi stoppede bussen i en kontrol.

Det viste sig nemlig at chaufføren kørte rundt med de 25-30 gæster i narkopåvirket tilstand.

Udover den narkopåvirkede chauffør var der fejl på bussens nødudgange.

De kunne ikke åbnes.

Sigtes for narkokørsel

Til Ritzau siger politiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard:

- Ud over, at chaufføren var påvirket af narko, var to ud af tre nødudgange aflåst, således at de ikke kunne anvendes ved et uheld.

Chaufføren er blevet sigtet for narkokørsel.

Men også ejeren af bussen kan se frem til en stribe af sigtelser.

Skal først godkendes

Bussen kommer ikke ud at køre igen, før den har gennemgået et syn og fået en godkendelse.

Politiinspektøren oplyser også, at en anden partybus havde fejl ved nødudgangene og derfor ikke fik lov til at køre videre.

Powered by Labrador CMS