Når enden er god: Numsehuls-blotter sigtet
Manden, der torsdag formiddag, trak bukserne ned og viste sin bagdel til fremmede mennesker, er nu blevet sigtet
Når enden er god, er alting som regel godt...
Bare ikke denne gang for en 27-årig mand fra Farsø.
Manden er nemlig blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse, efter at han torsdag valgte at trække bukserne ned og vise sin bagdel til fremmede folk i Viborg.
Nu har politiet fundet frem til en 27-årig mand fra Farsø, og han er blevet sigtet for at have vist sine bare baller ude i offentligheden. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Ingen aprilsnar
De fleste læsere af avisen spærrede ellers øjnene op og troede, at der var tale om en aprilsnar.
Datoen sagde nemlig 1. april, da den 27-årige mand valgte at lege numsehuls-blotter på en parkeringsplads i Viborg midtby.
Den teori blev dog hurtigt afkræftet af Midt- og Vestjyllands Politi, som samme eftermiddag oplyste til Newsbreak.dk, at de havde oprettet en sag i systemet.
Nu har politiet så fået identificeret manden, som kan se frem til en sigtelse i sagen.