Nappet: Stak af fra uheld

Politiet har ud fra vidneforklaringer og efterladte genstande fundet mand, der menes at være løbet fra uheld

Offentliggjort Sidst opdateret

Fynske Motorvej var i en periode fredag morgen spærret i østgående retning efter et uheld ved afkørsel 52, Assensvej, i Odense. Motorvejen blev klokken 09.40 åbnet igen, viser Vejdirektoratets trafikkort.

I forbindelse med uheldet ledte politiet efter en mand i 20'erne, der løb barfodet fra stedet.

- Der er nogle anmeldelser, som peger på, at der er noget hasarderet kørsel forud for uheldet. Man har blandt andet strejfet en lastbil.

Ingen kom til skade

- Og vi er interesseret i dels at få fat i ham, og dels i at få fat i folk, som har kørt samme strækning samtidig med ham, sagde vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss til Ritzau.

Der var ifølge vagtchefen ikke umiddelbart nogen tilskadekomne i forbindelse med uheldet.

Står til flere sigtelser

Ved middagstid fredag var det lykkedes politiet at finde den barfodede mand, skriver TV 2. Det var takket være vidneforklaringer og efterladte genstande.

Manden står til at blive mødt med en række sigtelser, herunder for at være stukket af fra et færdselsuheld, skriver mediet.

Motorcyklisten, der var på flugt fra politiet, er formentlig blevet fundet.
Motorcyklisten, der var på flugt fra politiet, er formentlig blevet fundet.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi
Powered by Labrador CMS