Napper papegøje-smugler
To papegøjer endte hos tolden
En rejsende forsøgte at få to papegøjer med ind i landet fra Mellemøsten. De blev dog stoppet i tolden i Københavns Lufthavn.
Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den rejsende havde nemlig ikke de rette papirer med, og således blev dyrene tilbageholdt.
Truet art
- Det er ikke hver dag vi ser rejsende med papegøjer, men vi ser med jævne mellemrum rejsende, der forsøger at medbringe dyr og planter uden at have papirerne i orden, siger Mette Helmundt, funktionsleder i Toldstyrelsens kontrolenhed i Københavns Lufthavn.
Der var tale om papegøjer af arten grå jaco, som er på listen over truede dyrearter.
Årsagen er angiveligt, at den bliver indfanget som kæledyr, da den er kendt som en meget intelligent fugl.
Sagen er nu gået videre til Københavns Politi