Nabo i chok efter drab: -De var så flinke

Ruth Friis er efterladt forskrækket ovenpå nyheden om drabet på hendes vej, hvor en kvinde blev skudt og dræbt af sin samlever. Han skød også hunden og sig selv

Offentliggjort Sidst opdateret

- De var de mest flinke mennesker, og jeg kunne slet ikke forestille mig, de de kunne gøre sådan noget. Jeg er da lidt i chok, må jeg ærligt indrømme. 

Sådan lyder det fra 80-årige Ruth Friis fra Glesborg, da hun får at vide, at hendes genbo, som bor længere nede ad vejen, er blevet skudt og dræbt af sin samlever. 

Sad og så håndbold

En helt almindelig torsdag blev noget anderledes for Ruth Friis. Hun sad klistret til tv-skærmen og så håndbold, da hun pludselig kiggede ud af vinduet.

En betjent kom gående, og med det samme blev tankerne sat i gang hos Ruth.

- Jeg kiggede ud af vinduet og så en betjent. Jeg tænkte med det samme. 'Hvad foregår der her?' Jeg tænkte, at de måske var ude og lede efter noget, men ellers tænkte jeg ikke mere over det, afslutter Ruth.

Bliver utryg

Tankerne flyver gennem Ruths hoved, og hun bliver utryg, når hun hører om den forfærdelige hændelse. 

- Der går snart alt igennem mit hoved. Man bliver noget så forskrækket. Jeg har snakket med dem så mange gange, og når vi så hinanden, hilste vi altid på hinanden. De boede jo lige nede ved parkeringspladsen, forklarer Ruth Friis til Newsbreak.dk med en forsigtighed i stemmen.

Teknikere og politifolk i gang med at undersøge sagen.
Teknikere og politifolk i gang med at undersøge sagen.


SAGEN KORT: DET VED VI

- Politiet meldte fredag morgen ud, at en 78-årig kvinde var blevet skudt og dræbt af sin samler på 84 år.

- Samleveren skød efterfølgende også sig selv, mens parrets hund også måtte lade livet. Det har Østjyllands Politi bekræftet over for Newsbreak.dk.

- Politiet er stadig i gang med at efterforske sagen.

Kilde: Østjyllands Politi
Powered by Labrador CMS