Myrder konen og tager sit eget liv

Obduktion afslører tragisk hændelsesforløb

Offentliggjort Sidst opdateret

En 73-årig kvinde og en 77-årig mand blev tirsdag  fundet døde på en adresse i Otterup. 

Det er politiets opfattelse, at manden har dræbt kvinden og efterfølgende begået selvmord.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev dræbt

Der er tale om en 73-årige kvinde og en 77-årig mand, der er identificeret som værende de to beboere på adressen.

- En obduktion har nu klarlagt, at den 73-årige kvinde er blevet dræbt. Det er politiets opfattelse, på baggrund af den samlede efterforskning, at det er den 77-årige mand, der har dræbt den 73-årige kvinde, og som efterfølgende har begået selvmord, hedder det i pressemeddelelsen.

Politiets teknikere har arbejdet på Bøgevej i Otterup siden fundet af de to døde tirsdag eftermiddag.
Politiets teknikere har arbejdet på Bøgevej i Otterup siden fundet af de to døde tirsdag eftermiddag.

Ikke andre impliceret

Det er politiets opfattelse, at der ikke er andre personer impliceret i sagen. 

Fyns Politi kan oplyse, at de pårørende er underrettet. 

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Det er således uklart, hvordan den 77-årige mand har ombragt sin hustru. Heller ikke motivet er kendt. Men det har været fremme, at den 73-årige kvinde havde været syg i en længere periode.

SØG HJÆLP

Nedenfor kan du læse fakta om selvmord og viden om, hvordan du søger hjælp: 

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

Kilde: Livslinien, Efterladte.dk
Powered by Labrador CMS