Myrdede og voldtog Sarah: Betjent får livstid
Han har i forvejen indrømmet
Den betjent, der kidnappede, voldtog og myrdede den 33-årige Sarah Everard er blevet idømt livstidsstraf.
Det oplyser Sky News.
Det er den 48-årige politibetjent Wayne Couzens, der nu skal tilbringe resten af sit liv i fængsel.
Han har tidligere erkendt at have dræbt, voldtaget og kidnappet Sarah Everard.
- Vi er forfærdede, vrede og væmmes ved hans forbrydelse, der er et forræderi over for alt, hvad vi står for, skriver Metropolitan Police på sin hjemmeside.
Forsvandt under telefonsamtale
3. marts var Everard på vej hjem fra en veninde, mens hun i telefonen talte med sin kæreste.
Pludselig var forbindelsen væk.
Sarah Everard havde været forsvundet i en uge, da der blev fundet ligdele i Woodland - knap en halv times kørsel fra Sarahs hjem i Brixton i London.
- Anholdelsen her til aften er en alvorlig og betydningsfuld udvikling i sagen. Vi vil fortsætte med at arbejde med fuld tryk på efterforskningen, men det faktum, at den anholdte er en betjent ansat ved Metropolitan Police er både chokerende og dybt foruroligende, sagde vicepolitiinspektør Nick Ephgrave ifølge BBC efter anholdelsen.
Demonstrationer
Sagen fik stor medieomtale og medførte flere demonstrationer i London. Også på de sociale meder fik den stor bevågenhed, hvor kvinder selv har delt historier om at følge sig utrygge eksempelvis på vej hjem om aftenen.
Den britiske regering gennemførte en række tiltag for at styrke sikkerheden for kvinder og piger i landets gader.
Sagen har også sat spor hos kvinder i Danmark.
Et andet kvindemord, det på Sabina Nessa, trækker også store overskrifter.