Motorvej totalt spærret

Forventes først genåbnet i løbet af formiddagen

Offentliggjort Sidst opdateret

E47 Sydmotorvejen er spærret i begge retninger i Guldborgsundtunnelen.

Det fremgår af vejdirektoratets hjemmeside.

Årsagen til spærringen er et havareret køretøj.

Motorvejen forventes først genåbnet i løbet af formiddagen.

Lastbil har knækket en aksel

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har meldt følgende ud omkring det havarerede køretøj på det sociale medie X:

"Der er sket et havari med en lastbil, som har knækket en aksel mens den kørte i Guldborgsundtunnellen. Tunnelen er derfor lukket på ubestemt tid indtil vejhjælp er fremme. Trafikanter bedes finde alternative veje."

Powered by Labrador CMS