Motorcyklist dræbt mod personbil
Skrækkelig ulykke fredag eftermiddag
En motorcyklist er blevet dræbt i en ulykke i Skodborg i Sønderjylland fredag eftermiddag.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Skodborg: På Haderslevvej er vi fremme i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld mellem en motorcykel og en personbil. Motorcyklisten er afgået ved døden. Pårørende er underrettet. Vejen er pt. spærret men forventes åbnet snart. Pt. ikke flere oplysning. #Vagtchefen
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) August 2, 2024
Ulykken skete på Haderslevvej.
Den dræbte er en mand.
Spærret
Motorcyklisten er kørt sammen med en personbil.
vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Eli Gejsing, fortæller til jv.dk, at motorcyklisten af uvisse årsager kom på kollisionskurs med personbilen.
Ulykken skete kort før klokken 16.
Motorcyklistens alder er ikke oplyst af Syd- og Sønderjyllands Politi.
De pårørende er underrettet.
Haderslevvej er klokken 18 spærret på ulykkesstedet, men ventes genåbnet inden længe.