Mor skyder dreng med strømpistol

Ramte under det ene øje og på den ene underarm

Offentliggjort

En kvinde fra Rødby brugte uforholdsmæssigt meget magt for at forsvare sin søn mod en anden dreng i weekenden.

Det fremgår af døgnrapporten for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kontrovers

Kvindens søn på 15 år havde lørdag klokken 17.55 haft en kontrovers med en anden dreng på Fruegade i Rødby.

Om drengen havde ringet efter sin mor melder historien ikke noget om, men kvinden kom til stedet og medbragte en strømpistol camoufleret som en lommelygte.

Hun gav straks sin søns modpart strøm under det ene øje og på den ene underarm.

Anholdt

Den slags selvtægt er selvsagt ikke lovligt, og kvinden blev anholdt af tilkaldte betjente.

På politistationen i Rødbyhavn blev hun afhørt og kunne lørdag forlade stationen med en sigtelse for grov vold.

Powered by Labrador CMS