Mor og hendes fire børn dræbt
De blev dræbt i et fatalt sammenstød
En mor og hendes fire børn på henholdsvis fem, seks, syv og 13 år samt vennen til det ældste barn er blevet dræbt i en tragisk trafikulykke uden for Chicago i Illinois.
31-årige Lauren Dobos kom kørende i en varevogn af mærket Chevrolet sammen med børnene og sin mand, da en lastbil - som kørte i den forkerte retning - bragede ind i dem.
Det skriver New York Post.
Begge køretøjer eksploderede i sammenstødet, og moren og børnene brændte ihjel i flammerne. De var blandt de i alt syv dræbte.
Dobos' mand overlevede ulykken men ligger indlagt i kritisk tilstand på hospitalet. Yderligere tre blev såret.
Chaufføren døde også
22-årige Jennifer Fernandez sad bag rattet i lastbilen - en Honda Accord - og hun var også blandt dem, der mistede livet.
Efterforskningen af ulykken er i fuld gang.
Lauren Dobos stod i spidsen for et cheerleadinghold. Hendes hold har i kølvandet på den fatale ulykke startet en indsamling via GoFundMe, hvor pengene skal gå til familiens efterladte.
Der er allerede blevet samlet over 450.000 kroner ind.