Mor og hendes fire børn dræbt

De blev dræbt i et fatalt sammenstød

Offentliggjort Sidst opdateret

En mor og hendes fire børn på henholdsvis fem, seks, syv og 13 år samt vennen til det ældste barn er blevet dræbt i en tragisk trafikulykke uden for Chicago i Illinois. 

31-årige Lauren Dobos kom kørende i en varevogn af mærket Chevrolet sammen med børnene og sin mand, da en lastbil - som kørte i den forkerte retning - bragede ind i dem. 

Det skriver New York Post.

Begge køretøjer eksploderede i sammenstødet, og moren og børnene brændte ihjel i flammerne. De var blandt de i alt syv dræbte. 

Dobos' mand overlevede ulykken men ligger indlagt i kritisk tilstand på hospitalet. Yderligere tre blev såret. 

Chaufføren døde også 

22-årige Jennifer Fernandez sad bag rattet i lastbilen - en Honda Accord - og hun var også blandt dem, der mistede livet.

Efterforskningen af ulykken er i fuld gang. 

Lauren Dobos stod i spidsen for et cheerleadinghold. Hendes hold har i kølvandet på den fatale ulykke startet en indsamling via GoFundMe, hvor pengene skal gå til familiens efterladte. 

Der er allerede blevet samlet over 450.000 kroner ind. 

Lauren Dobos og hendes børn mistede livet i flammerne. Det samme gjorde den kvindelige lastbilchauffør.
Lauren Dobos og hendes børn mistede livet i flammerne. Det samme gjorde den kvindelige lastbilchauffør.
Powered by Labrador CMS