Mor lod kæreste voldtage datter

Overgreb stod på i et halvt år

Offentliggjort

En nu 51-årig mor til en dengang 12-årig pige er onsdag ved Vestre Landsret blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel for at undlade at gribe ind, da kvindens kæreste voldtog og begik yderligere overgreb på datteren.

Det skriver Vestre Landsret på sin hjemmeside.

Den nu 47-årige kæreste er blevet idømt fem års ubetinget fængsel.

Dommene er stadfæstelser fra en afgørelse i Retten i Esbjerg fra 26. februar i år.

Begyndte nytårsaften

Den 12-årige piges mareridt begyndte nytårsaften 2020 og varede et halvt år frem.

I perioden blev hun udsat for fuldbyrdet voldtægt og flere tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje ved blandt andet oralsex.

Pigens nu 51-årige mor blev dømt for medvirken til voldtægten, da hun under voldtægten kom til  stede, men ikke greb ind.

Powered by Labrador CMS