Mor knivdræbt: Smed sin døde baby ud
Faren til babyen er sigtet for drabet på den 39-årige kvinde
En kun to måneder gammel baby forsvandt i maj sidste år.
Nu er det kommet frem, at den lille baby ved navn Kyon Jones blev smidt i skraldespanden af sin egen mor, Ladona Boggs.
Det oplyste Washington Metropolitan Police Department torsdag ifølge New York Post.
Gik i panik
Den grufulde nyhed er kommet for dagens lys, efter at den 39-årige mor blev fundet knivdræbt i forbindelse med et blodigt opgør med babyens far, Carl Jones, i den nordøstlige del af Washington D.C.
Ladona Boggs har tidligere udtalt, at hun var i panik, da hun smed sin lille drengs døde krop i skraldespanden.
- Han sov på mit bryst, og da jeg vågnede på, trak han ikke vejret længere. Han var for lille. Han var for tidligt født, forklarede hun.
Sigtet for drab
Boggs ventede på, at sagen om hendes afdøde søn skulle for retten, men nu har hun altså mistet livet.
44-årige Carl Jones er sigtet for drabet på Ladonia Boggs.