Mor amok på kvinde hos kommunen

Brutal vold mod kommunal sagsbehandler

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kom helt ud af kontrol og endte med brutal vold under et møde med et forældrepar og en kvindelig kommunal ansat i Maribo på Lolland.

Det skriver folketidende.dk.

Mødet fandt sted på rådhuset i Maribo denne vinter og handlede om, at kommunen ville anbringe parrets barn uden for hjemmet og bortadoptere barnet.

Faderen reagerede på den voldsomme meddelelse ved at forlade rådhuset efter at have truet medarbejderen.

- Håber, du sover godt om natten

Moderen blev på kontoret med medarbejderen og sagde:

- Jeg håber, du sover godt om natten, og hvis jeg var dig, ville jeg se mig over skulderen, når jeg går.

Kommunemedarbejderen konstaterede, at moderens udtalelse var en trussel, og så gik moderen helt over gevind.

Nikkede skaller

Moderen trængte medarbejderen hen mod en væg og tog fat i hendes hår og knaldede hendes hoved fire gange ind i væggen.

Derefter sparkede hun medarbejderen i maven.

Voldsorgiet fortsatte med, at moderen nikkede sagsbehandleren tre skaller.

Selv om medarbejderen råbte "hjælp" og "stop", blev kvinden ved og afsluttede med at bide medarbejderen så hårdt i den ene hånd, at medarbejderen fornemmede at en del af hånden blev bidt af.

Herefter forlod moderen rådhuset.

folketidende.dk skriver ikke, hvilke konsekvenser truslerne og volden har fået for faderen og moderen.

Powered by Labrador CMS