Mister livet i trafikulykke

Ramt af bil

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand mistede livet, da han natten til søndag blev ramt af en bil på Koldingvej ved Vamdrup.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

De nærmere omstændigheder ved hændelsen er endnu ikke klarlagt.

Men politiet betragter sagen som en ulykke.

Mandens liv stod ikke til at redde, og han afgik efterfølgende ved døden.

Pårørende ikke underrettet

En bilinspektør har været på stedet for at foretage en undersøgelse.

Da mandens pårørende endnu ikke er underrettet, kan politiet ikke oplyse nærmere om den afdødes alder.

Powered by Labrador CMS