Mister bilen efter tur på tanken

Efter et møde med politiet er bilen røget sig en tur - det var endda ikke hans egen

Offentliggjort Sidst opdateret

En 32-årig mand endte natten til tirsdag i en værre karambolage, da han stødte på betjente på en tankstation i Jyllandsgade i Ringsted. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Alkohol og narko

Betjentene vurderede, at manden var spirituspåvirket, og han fik derfor lov til at puste i et alkometer, som kom op over svimlende 2,0 promille. 

Derudover gav en prøve fra den 32-årige også udslag i en narkotest, og han havde samtidig intet kørekort. 

Mister bilen

Da promillen alene udløser en sigtelse for vanvidskørsel blev bilen han førte beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Bilen tilhører en anden, som politiet nu har gjort bekendt med beslaglæggelsen. 

Powered by Labrador CMS